Generelt om behandlingen:

En kiropraktor har en kandidatudddannelse fra Universitetet og er uddannet til at undersøge, diagnosticere og behandle patienter med problemer i hele bevægeapparatet.

Hovedpine

Hvis du ofte har hovedpine, er det en god ide at blive undersøgt af en kiropraktor. Årsagen til hovedpine kan som oftest fjernes helt eller som minimum reduceres i hyppighed og intensitet.

Der er mange forskellige årsager til hovedpine, hvoraf de hyppigste er:

  • Forkert arbejdsstilling – ofte foran computer
  • Brug af smartphone
  • Stress, angst eller depression
  • Spændinger
  • Dårlig holdning
  • Led låsninger
  • Hold i nakken
  • Piskesmæld

Nakkesmerter

Desværre er det meget almindeligt at have ondt i nakken, lige fra let ømhed/stivhed i nakken til akut hold i nakken. Smerterne fra nakken kan stråle op i hovedet eller ud i skulderen/armen/hånden/fingrene. Der er mange forskellige årsager til nakkesmerter, hvoraf de mest hyppige er:

  • Forkert/ensformig arbejdsstilling – ofte foran computer
  • Brug af smartphone
  • Stress, angst eller depression
  • Spændinger
  • Dårlig holdning
  • Led låsninger
  • Hold i nakken
  • Piskesmæld

Svimmelhed

Vores evne til at holde balancen styres af et komplekst samspil mellem balanceorganet i det indre øre, synet, nerverne i musklerne og leddene i kroppen (især i nakken).

Svimmelhed fra nakken skyldes nedsat bevægelighed af nakkens led og spændinger i nakkens muskulatur.

Denne form for svimmelhed kan kiropraktoren behandle ved at normalisere funktionen af nakkens led og muskler.

Lændesmerter

Lændesmerter er meget almindelige og langt de fleste vil opleve at få ondt i lænden en eller flere gange i løbet af livet. 

De hyppigste årsager er:

  • Uhensigtsmæssige bevægelser
  • Megen bilkørsel
  • Manglende brug af led og muskler/inaktivitet
  • Akut lændehold/hekseskud
  • Muskelspændinger i ryg, balder og hoftebøjere
  • Tunge eller forkerte løft
  • Diskusprolaps 

Symptomer ved lændesmerter:

  • Muskelspændinger og stivhed
  • Smerter over det nederste af ryggen
  • Smerterne kan stråle ned i balder, bækken, haleben, lyske og ben
  • Smerter ved at rejse/sætte sig
  • Smerter ved at vende sig i sengen
  • Smerter ved at komme ind og ud af bilen
  • Svært ved at finde hvile om natten
  • Smerter ved at hoste eller nyse
  • Afværgeholdning ved akutte smerter (overkroppen er skubbet ud til en af siderne)

Bækkensmerter

Bækkensmerter opstår, når et af bækkenleddene bliver irriterede, og de omkringliggende muskler bliver spændte. Spændinger i baldemuskulaturen kan give symptomer ned i benet, der kan gå helt til underben og fod og minde om iskiassymptomer. Smerter i bækkenet kan opstå som følge af uhensigtsmæssige bevægelser, et fald, som resultat af meget stillesiddende arbejde, inaktivitet eller efter graviditet og fødsel. 

Smerter i brystrygsøjlen

Spændinger og stivhed i området fra nedre del af nakken og ned mellem skulderbladene er desværre meget almindelige. Dårlig holdning, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, for lidt motion og psykisk stress (hvor man ofte har tendens til at spænde i musklerne i dette område) disponerer til smerter/stivhed i den øvre del af ryggen. 

Smerter i skulder/arm/hånd

Skulderleddet er det mest mobile led i kroppen. Det styres af rigtig mange muskler, sener og ledbånd. Alle disse væv kan blive beskadiget efter et traume, forkert løft, sportsskader eller gentagne/uhensigtsmæssige bevægelser.

Funktionen af led, muskler, sener og ledbånd skal genoprettes, således leddene og bløddelene atter bevæger sig optimalt.

Spændinger i musklerne/fastlåste led, der har relation til skulderen, kan give symptomer ned i armen, hånden eller fingrene. 

 

Smerter i hofte/ben/fod

Smerter i hofte, knæ og fod kan stamme fra et lokalt problem i det smertende led. Meget ofte skyldes det dog problemer andre steder i kroppen f.eks. ubalancer i lændens eller bækkenets led og/eller muskler.